Databeskyttelseserklæring for offentlige anliggender og offentlig politik

DENMARK

Sidst opdateret: 13. februar 2023

Meddelelse om databeskyttelse med relation til offentlige anliggender og politikker

Denne meddelelse om databeskyttelse har til formål at informere dig om, hvordan dine personoplysninger (dvs. de oplysninger, som direkte eller indirekte kan anvendes til at identificere dig) behandles af Jazz Pharmaceuticals plc og dennes datterselskaber og partnere, herunder GW Pharmaceuticals-virksomheder ("Jazz Pharmaceuticals") i forbindelse med udøvelse af statslige anliggender og offentlige politikker (Government Affairs and Public Policy, GAAP) samt virksomhedsmæssige kommunikationsaktiviteter.

Meddelelsen forklarer, hvordan vi indsamler, deler og anvender dine personoplysninger, og hvordan du kan udøve dine privatlivsrettigheder, uanset om du er politiker, tjenestemand, beslutningstager, lovgiver, journalist, patientrepræsentant eller en person, der arbejder for patientgrupper og -organisationer, eller hvis beslutninger eller kommentarer har en direkte eller indirekte effekt på sundheds- og medicinrelaterede forhold, herunder hele spektret af patientpleje, medicinering, retningslinjer og infrastruktur i sundhedssektoren samt andre områder med direkte eller indirekte relation til farmavirksomheder såsom Jazz Pharmaceuticals.

I forbindelse med britiske og europæiske databeskyttelseslove er den lokale afdeling af Jazz Pharmaceuticals eller GW Pharmaceuticals dataansvarlig for dine personoplysninger. Afdelingen har ret til at håndtere dette ansvar alene eller sammen med andre virksomheder i Jazz Pharmaceuticals-koncernen (fungerer som "fælles dataansvarlig").

Indsamling af personoplysninger   

Jazz Pharmaceuticals indsamler dine personoplysninger fra flere forskellige kilder. I de fleste tilfælde modtager Jazz Pharmaceuticals oplysningerne direkte fra dig, når du interagerer med medarbejdere hos eller repræsentanter for Jazz Pharmaceuticals.

Jazz Pharmaceuticals kan også indsamle dine personoplysninger via alternative kilder, herunder, men ikke begrænset til, offentligt tilgængelige kilder (såsom hjemmesider, sociale netværker/medier og andre digitale platforme, publikationsdatabaser, tidsskrifter, aviser samt radio- og tv-medier, parlamentariske og politiske rapporter, foreninger, redaktionshjemmesider, nationale registre, fagarkiver og tredjeparters sundhedsmedarbejderdatabaser) eller fra tredjepartsforhandlere og -tjenesteleverandører, der handler på vegne af Jazz Pharmaceuticals, såsom agenturer med relation til PR, jura og offentlige anliggender.

Jazz Pharmaceuticals opbevarer kun oplysninger om dig, som er nødvendige til de formål, der er beskrevet i meddelelsen om databeskyttelse, inklusive følgende:

  • Generelle oplysninger: navn, faglig post- og/eller e-mail-adresse, telefonnummer, kommunikationspræferencer,
  • Faglige oplysninger: såsom jobtitel, uddannelse, faglige kvalifikationer, arbejdserfaring, herunder ansvarsområde og bestridte stillinger, offentligt tilgængelige oplysninger om deltagelse i programmer og aktiviteter, publikationer udgivet i eget navn eller sammen med andre, priser, afholdte stillinger i politiske partier, foreninger og bestyrelser, stemmeoptegnelser, offentlige udtalelser samt offentligt tilgængelige oplysninger om deltagelse i faglige konferencer og begivenheder,
  • Evalueringsoplysninger: såsom detaljerede oplysninger om interaktion med Jazz Pharmaceuticals, herunder, uden begrænsning, oplysninger om de mødetyper, som Jazz Pharmaceuticals har afholdt, diskuterede emner, din viden om og spørgsmål til Jazz Pharmaceuticals' forretning og produkter, hvilke materialer medarbejdere hos Jazz Pharmaceuticals har vist dig, enhver form for feedback, som du har givet, samt dine meninger om emner, der er relevante for Jazz Pharmaceuticals, herunder: offentlige anliggender, offentlige politikker, medierelationer, aktiviteter inden for virksomhedskommunikation eller patientrepræsentation, interesseområder, offentlige stemmeoptegnelser, dine offentlige udtalelser og eventuelle andre relevante oplysninger.

Anvendelse af personoplysninger  

Jazz Pharmaceuticals har ret til at behandle dine personoplysninger med det formål at administrere en aktuel eller potentiel arbejdsrelation til dig, herunder udarbejde optegnelser over interaktioner med dig, invitere dig med til virksomhedens begivenheder eller til at deltage i relevante aktiviteter, besvare dine anmodninger og give dig effektiv support, samt at give dig passende, tilstrækkelige og opdaterede oplysninger om sygdoms- og terapiområder, relevante udviklinger i virksomheden samt Jazz Pharmaceuticals' produkter og tjenesteydelser, såfremt dette er relevant og passende/i overensstemmelse med gældende love og retningslinjer. Dette omfatter at forstå dine positioner og din aktuelle viden om de primære terapiområder, som Jazz Pharmaceuticals er involveret i, for at vi kan interagere konstruktivt med dig, hvis relevant, for at identificere løsninger på aktuelle udfordringer med relation til offentlige politikker og sundhedspleje samt øge opmærksomheden på specifikke sygdomsområder for at kunne forbedre patientplejen og adgangen til medicin.

Retsgrundlag for behandling  

Jazz Pharmaceuticals behandler dine personoplysninger på basis af vores legitime interesser, såsom at kommunikere med dig og administrere vores interaktioner med dig vedrørende Jazz Pharmaceuticals' produkter og tjenesteydelser (herunder planlægning af potentielt samarbejde, kontakt, besøg og møder) samt forstå dine positioner og viden om de primære terapiområder, som Jazz Pharmaceuticals er involveret i, for at vurdere nødvendigheden og vigtigheden af direkte interaktion med dig, for at tilkendegive vores meninger og dele videnskabelig forskning samt anden evidens, og for at fremme vidensbaseret beslutningstagning indenfor patientpleje og den offentlige sundhedssektor.

Deling af personoplysninger 

Jazz Pharmaceuticals kan videregive dine personoplysninger:

  • til dennes associerede selskaber, tjenesteudbydere (f.eks. firmaer med relation til PR, jura og offentlige anliggender) og rådgivere med relation til GAAP-aktiviteter,
  • til organisationer inden for bedrageriforebyggelse og retshåndhævelse,
  • til domstole, offentlige og ikke-offentlige tilsynsmyndigheder og ombudsmænd,
  • til eventuelle tredjeparter, som opkøber eller er interesseret i at opkøbe alle eller nogle af Jazz Pharmaceuticals' aktiver eller aktier, eller som overtager hele eller dele af udførelsen af Jazz Pharmaceuticals' forretninger via fusion, opkøb, reorganisation eller på anden måde, eller
  • som påkrævet eller tilladt via lovgivningen, herunder i forbindelse med overholdelse af en stævning eller lignende retsprocesser eller offentlige krav, eller såfremt Jazz Pharmaceuticals i god tro mener, at offentliggørelse er lovmæssigt påkrævet, eller hvis Jazz Pharmaceuticals har en legitim interesse i at offentliggøre oplysningerne, herunder hvis dette er nødvendigt for at beskytte Jazz Pharmaceuticals' rettigheder og ejendom.

International overførsel af personoplysninger  

Jazz Pharmaceuticals kan videregive dine personoplysninger til modtagere (som beskrevet ovenfor), der befinder sig uden for dit land i et land, som ikke nødvendigvis har samme databeskyttelseslove som i dit land. I sådanne tilfælde vil Jazz Pharmaceuticals gøre sit bedste for at sikre, at dine personoplysninger administreres på sikker vis i henhold til de gældende databeskyttelseslove.

Visse internationale modtagere af dine personoplysninger har eventuelt indgået særlige kontrakter med Jazz Pharmaceuticals for at opnå juridisk beskyttelse af dine overførte personoplysninger (fx “Standardmæssige kontraktklausuler”).

Du kan bede om yderligere informationer ved hjælp af nedenstående kontaktoplysninger.

Opbevaring af personoplysninger 

Dine personoplysninger bliver ikke opbevaret længere end højst nødvendigt i forhold til de formål, der er beskrevet i denne meddelelse om databeskyttelse. Jazz Pharmaceuticals opbevarer og gemmer dine personoplysninger i henhold til vores politik om optegnelsesadministration. Bemærk venligst, at oplysninger kan blive opbevaret i en længere periode, såfremt dette kræves af gældende love eller bestemmelser, eller såfremt disse love giver Jazz Pharmaceuticals lov til dette.

Dine rettigheder 

I henhold til gældende databeskyttelseslove har du visse rettigheder, som kan ligge under for begrænsninger og/eller restriktioner. Dette indbefatter retten til at:

  • Bede om adgang til, rettelser i eller sletning af dine personoplysninger.
  • Begrænse databearbejdning eller nægte bearbejdning af dine personoplysninger.
  • Overføre data (dvs. bede om fremsendelse af en kopi af dine personoplysninger til dig eller til en tredjepart i digitalt format).
  • Tilbagetrække samtykket til bearbejdning af dine personoplysninger, hvis relevant.

Du har ligeledes ret til at fremlægge en klage over bearbejdningen af dine personoplysninger hos din lokale databeskyttelsesmyndighed.

Sådan kontakter du Jazz Pharmaceuticals 

Alle dine anmodninger, forespørgsler og klager med relation til denne meddelelse om databeskyttelse, eller som har relation til bearbejdningen af dine personoplysninger, herunder alle anmodninger, der beskrives i afsnittet “Dine rettigheder” ovenfor, skal sendes skriftligt til Jazz Pharmaceuticals’ databeskyttelsesansvarlige på følgende adresse: Jazz Pharmaceuticals, Data Protection Officer, 84 Quai Charles de Gaulle, 69006 Lyon, Frankrig, eller via e-mail til: dpo@jazzpharma.com.